Fællesarealer

Fælles redskabsskur: Alle kan benytte sig af vores fælles haveredskaber som befinder sig i haveskuret på parkeringspladsen. Husk at sætte brugte redskaber tilbage i den stand du tog dem i. Vi er mange, der bruger redskaberne i løbet af sommeren og det er derfor også vigtigt, at vi hjælper hinanden med vedligehold af disse.

Skrald: vi har to skraldeskure og som i resten af Roskilde Kommune, har vi affaldssortering. Venligst følg kommunens anvisning for sortering.  

Grønne poser til bioaffald og røde poser til tekstilaffald, kan hentes i redskabsskuret.

Snerydning: Beboerne rydder selv sne foran deres hus. De store arealer ryddes af et snerydnings firma som betales af foreningen.

Fælleshus: Her mødes vi til vores generalforsamling og andre fælles forsamlinger i løbet af året Huset kan ligeledes bookes privat hvis du skal holde fest. Det koster 300 kr. pr. døgn. Lejen er lav, med det betyder også at det forventes at du rydder op og gør huset rent efter brug, så næste interne lejer kan overtage et rent og klart festlokale.

Parkeringsplads: Det er muligt at få tildelt en parkeringsplads pr. husstand. Har man behov for flere pladser kan parkeringspladserne udenfor foreningen på Galpestykket, benyttes. Der findes også carporte, som administreres af bestyrelsen. Det koster 150 kr. pr. mdr. at benytte en carport. Desuden findes 5 grønne p-pladser til gæster. 

Al trafik på de fælles flisebelagte områder er kun tilladt ved af- og pålæsning af meget tungt materiale.

Om foreningen

Vi er en andelsforening med 44 husstande. Her bor familier med børn, unge og ældre, her er plads til alle.

Husene i vores forening rummer 4 forskellige husstørrelser fra 62 m2 i et plan til 107 m2 i to plan.

Det er muligt at blive skrevet op på en intern venteliste, hvorved man opnår fortrinsret, såfremt man ønsker sig en anden boligstørrelse, når sådan en bliver ledig. 

Boligerne valuarvurderes.

Vi er forskellige, men én ting har vi til fælles og det er, at vi har valgt at bo i en andelsboligforening. En andelsbolig er ikke det samme som en lejebolig. Her er vi fælles om at vedligeholde bygningerne udvendigt, mens vi selv passer vores have og vedligeholder egen bolig både udvendig og indvendig. Vi er også sammen om at vedligeholde vores fælles grønne arealer, stier mv.  Det gør vi hver især løbende og på vores fælles havedage 4 gange om året. Det er vigtig, at man har lyst til at bidrage på fælles havedage og har lyst til at være med i vores fællesskab.

Husdyr:

Hunde, katte og andre mindre kæledyr er tilladt. Hundens efterladenskaber skal samles op på alle fællesområder.

Venteliste:

Boligexperten administrerer Vesterlundens venteliste. Det koster 250 kr. årligt at stå på ventelisten.